
Andreas Lynge
Mød Andreas! Andreas er en rigtig spirrevip; en kærlig drillepind og en kreativ formiddagsvært på Skala, der altid sørger for, at du er i fantastisk selskab.
Andreas er født og opvokset i Tørring, en lille by tæt på Vejle. Han er dog hverken tør eller kedelig – tværtimod! I sin fritid vil du nemlig ofte se ham hænge ud på sin altan med en kold drink i den ene hånd (og gerne en grillhandske på den anden) – så er der lagt op til en skøn aften!
Hvis altanen (og drinken) imidlertid er tom, forsøger Andreas måske at overbevise sig selv om, at det er “mega fedt” at løbe en tur. I så fald vil du kunne spotte ham – forpustet og svedig – lige nøjagtig omkring 500 meter fra sin hoveddør.